1. Syntetisk harpiks. Syntetisk harpiks er hovedkomponenten i plast, og dets indhold i plast er generelt 40% ~ 100%. Fordi indholdet er stort, og harpiksens beskaffenhed ofte bestemmer plastens art, så betragter folk ofte harpiksen som et synonym for plast. For eksempel er polyvinylchloridharpiks og polyvinylchloridplast, phenolharpiks og phenolplast forvirret. Faktisk er harpiks og plast to forskellige begreber. Harpiks er en ubehandlet primitiv polymer, der ikke kun bruges til fremstilling af plast, men også som råmateriale til maling, klæbemidler og syntetiske fibre. Med undtagelse af nogle få plast, der indeholder 100% harpiks, skal langt størstedelen af plast udover hovedkomponenten harpiks også tilføje andre stoffer.
2. Pakning. Fyldstoffer, også kendt som fyldstoffer, kan forbedre plastens styrke og varmebestandighed og reducere omkostningerne. For eksempel kan tilsætning af træpulver til phenolharpiks i høj grad reducere omkostningerne, hvilket gør phenol til en af de billigere plastmaterialer, samtidig med at den mekaniske styrke forbedres markant. Fyldstoffer kan opdeles i organiske fyldstoffer og uorganiske fyldstoffer, førstnævnte såsom træpulver, klud, papir og en række forskellige stoffibre, såsom glasfiber, diatomit, asbest, carbon black osv.
3. Blødgøringsmiddel. Blødgører kan øge plasticiteten og blødheden af plast, reducere skørhed, så plast er let at behandle og forme. Blødgøringsmiddel kan generelt blandes med harpiks, giftfri, lugtfri, let, varmestabil organiske forbindelser med højt kogepunkt, meget almindeligt anvendt er phthalatestere. For eksempel, når der produceres polyvinylchloridplast, hvis der tilsættes mere blødgører, kan der opnås blødt polyvinylchloridplast. Hvis der ikke tilsættes nogen eller mindre blødgører (dosering< 10%),="" opnås="" hård="">
4. Stabilisator. For at forhindre syntetisk harpiks i processen med behandling og brug af lys og varme nedbrydning og ødelæggelse, forlæng levetiden, for at slutte sig til plaststabilisatoren. Almindeligt anvendt er stearat, epoxyharpiks og så videre.
5. Farvestof. Farvestoffer kan få plast til at have en række lyse, smukke farver. Organiske farvestoffer og uorganiske pigmenter bruges almindeligvis som farvestoffer.
6. Smøremidler. Smøremidlets funktion er at forhindre plast i at klæbe til metalformen, når den dannes, og gøre overfladen af plast glat og smuk. De almindeligt anvendte smøremidler er stearinsyre og dets calcium- og magnesiumsalte. Ud over de ovennævnte hjælpestoffer kan flammehæmmere, skummidler og antistatiske midler også tilsættes plast til at opfylde forskellige krav.
